fredag, april 28, 2006

De pinlige Hillerødscenarier (og et enkelt aflyst)

"Rub, stub og to rygende klejner" (Confekt IIA) og "Kannibal Nonnerne fra Helvede vender tilbage" (Confekt IIB). Navnene siger vist det hele. Forfærdelige komediescenarier, der mest af alt minder om systemløst Toon. Fyldt med mærkelig, meningsløse påfund og ungdommelig crazy humor. Jo mindre der siges om dem, jo bedre. De findes heldigvis heller ikke længere i nogen som helst formater.

"Er du mors lille dreng?" er det aflyste scenarie. Det skulle være den store terapeutiske behandling af mine forældres skilsmisse. Det skulle være grum, realistisk og vedkommede. Men jeg kunne ikke skrive det. Havde ikke nogen ide til hvad det egentlig skulle handle om, udover det var noget med skilsmisser. Jeg tror ikke jeg har fået skrevet en eneste linie på det. Sad bare og kiggede tomt ind på computerens hvide skærm. Det er måske meget godt, det ville være blevet navlepillede og selvudstillende, uden at bidrage med noget interessant rollespil.

Nu er de virkelig forfærdelige scenarier af vejen og næste post kommer til at handle om et scenarie, der skønt det er dårligt, er head and shoulders over, hvad jeg havde skrevet før.

tirsdag, april 25, 2006

Dommens dag/Den yderste dag

(Fastaval 2000)

Mit første scenarie. Min store skam. Min evige undskyldning. Jeg var jo kun 18 år. Men det er fandeme et dårligt scenarie stadigvæk.

Scenariet handler om en lille fundamentalistisk kristen gruppe, der venter på Dommedag på en afsidesliggende ranch. Jeg mener også at der er en stor komet på vej imod jorden og vist også nogle vage hentydninger til Nostradamus (jeg var rimelig nede med det pseudookkulte da jeg var 18). Under alle omstændigheder ender det med at jorden går under og de syv spilpersoner enten bliver frelst eller forbandet til Helvedes ild.

Hver spilperson er bygget op om en af de syv dødssynder. Gennem scenariet bliver de så fristet af Djævelen og forsøgt frelst af Gud. Og det er det. Det er virkelig prototypen på et dårligt intrigescenarie, hvor karakterernes intriger er påklistrede og meningsløse og der ikke er nogen ordentlig struktur eller virkemidler til at få intrigerne frem i lyset.

Scenariet bærer præg af at jeg ikke havde læst et eneste scenarie før jeg skrev det og derfor ikke har det store begreb om hvordan sådan en karl egentlig er skruet sammen. Fx er der en eklatant mangler på virkemidler og hjælp til spil-lederen, der egentlig kun har nogle far out hændelser, der kører på karakterernes fortid, at støtte sig til.

Karaktererne er forfærdelige og er tydeligvis skrevet af en teenager, der synes de der dødssynder er rimelig crazy ass fede, så de er hverken troværdige, velskrevne eller fungerer som gruppe.

Jeg havde virkelig intet begreb om hvad jeg lavede, da jeg skrev scenariet; mange af tingene er skrevet i sidste øjeblik og det hele lugter langt væk af en uoriginal ide (jeg var fuldstændig forgabt i Frederik Berg Olsens "Deo Gratias" da jeg skrev det), der er virkelig dårligt udført.

Overraskende nok fik scenariet en fjerdeplads i publikumskonkurrencen. Mest fordi det kun kørte med to hold. Jeg havde som sagt ingen ide om hvor meget arbejde det tager at skrive et godt scenarie og var derfor overbevist om at jeg ville blive nomineret til både det ene og det andet. Jeg var vildt skuffet da jeg ikke blev nomineret til noget og min lidt ældre ven Mads L. Brynnum rent faktisk vandt en pris (Juryens Specialpris for "Elysium").

Heldigvis har jeg ikke nogen kopi af scenariet, hverken digitalt eller i papir, så dets skam hænger kun over mig, fra de som har spillet det.

Grunden til at det har to navne er at det kørte under navnet "Dommens dag" til en lille con i Hillerød (juleconnen Confekt IIa) og under navnet "Den yderste dag" til Fastaval 2000.

Scenarier i retrospektiv

Lars Andresen har på sin, i øvrigt meget velbesøgte, blog en gennemgang af alle de scenarier han har skrevet gennem tiden. Det er superfedt at læse om hvilke tanker der er gået ind i de forskellige scenarier. Jeg vil kopiere ideen. Desværre er det et fåtal af mine scenarier, der er tilgængelige online, så det kommer til at blive så som så med linksne.

På trods af dette, vil jeg gennemgå alle mine scenarier i løbet af de næste dage; hvad jeg tænkte da jeg skrev dem, hvad der var fedt og hvad, der ikke holder længere.

fredag, april 21, 2006

Falsum

I dyndingerne efter Fastaval er vi nogle friske unge fyre, der har dannet scenariestudiegruppen Falsum. Ideen er simpelthen at mødes engang imellem og diskutere scenarier. For at det hele ikke skal ende i indforståede misforståelser, skal der være et tema til hver gang. Man finder så i fællesskab fem scenarier, som man mener vil belyse temaet og alle forventes at have læst dem til næste gang, så der er noget at starte diskussionen udfra. Det første tema bliver sandsynligvis The Forge og spilmekanik.

Vi har stiftende møde på onsdag, hvor vi skal have alle formalia om hvordan vi gør tingene på plads. Det skal nok blive givtigt, vi er alle meget solgt på ideen og basalt set er det ikke andet end en formalisering og forbedring af den scenarie diskussion, jeg har med mine venner til hverdag.

Navnet er i øvrigt ment som et ordspil over The Forge.

Post Fastaval

Så er jeg ved at akklimatisere mig til den virkelige verden. Da jeg bor på indre Nørrebro er det en relativt nem proces. Der er ikke så meget Fastaval over det herinde. Den rare pizzamand, der solgte mig et kødhjul på gebrokkent dansk er sandsynligvis forbløffende ligeglad om jeg lige har vundet Bedste Fortælling.

Det var en god Fastaval. Hyggelig og så videre. Men det er ikke det samme som i gamle dage, dengang man var ung og vild. Dengang man længtes ud til ølteltet for at råbe, mase og lægge an på 16-årig goth tøser. Det er ikke nødvendigvis noget dårligt at blive ældre, men det er nu lidt kedeligt.

Rollespilsmæssigt var det også fint nok. Et par middelmådige oplevelser og en enkelt fantastisk. Men jeg bliver så træt af det middelmådige. Træt af at skulle bruge fire timer på at være støttepædagog for folk, der vitterlig ikke kan spille rollespil; hvis primære bidrag til spillet er de nedladende historier man kan fortælle om dem, når spillet er slut. Træt af at hver eneste spil-leder briefing skal startes med at man snakker om, hvor man skal placere de dårlige spillere, så de gør mindst skade.

Jeg bliver snobbet af det. Dommernes mening betyder pludselig langt mere end spillernes, for jeg ved at spillerne enten er idioter eller har spillet mit scenarie med en eller flere idioter, der har trukket det ned.

Der er desværre stort set intet at gøre, med mindre man vil skrive scenarier, hvor man decideret planlægger med at have to dårlige spillere pr. spilgruppe.

En anden ting der irriterer mig er Dirt Busters. Jeg ville langt hellere betale 200 kroner ekstra i indgang og så få hyret professionel rengøring. Hvorfor er der en specifik gruppe ansat til at gøre kvinders Fastaval dårligere ved at råbe fisse af dem? Til at skabe en større konflikt mellem "elite og pøbel", ved at opretholde en attitude, som alle andre for længst har lagt fra sig? Det kan godt være at det er en joke, men jeg kan kun forestille mig det ramaskrig, der ville komme, hvis "eliten" stildte sig ned, hvor der spilles warhammer og begyndte at synge smædesange.

Men de gør jo rent. Fantastisk. Eller: de drikker sig stive og når de kan overskue det gør de rent. Hvor meget arbejder en gennemsnitlig Dirt Buster på en Fastaval? 15 timer (og her taler vi kun rengøringsarbejde, alle deres andre hæderkronede tjanse, som at ødelægge kvinders Fastaval er vel i deres "fritid")? Er det virkelig noget at falde så meget på halen for? Godt nok er det et vigtigt job de gør, men mere er det vel heller ikke?

Lad os tage mig som et eksempel. Jeg har i år skrevet et scenarie, være scenarieansvarlig, samt været spil-leder fire gange på Fastaval, alt i alt bliver det vel en 200-250 timers arbejde for Fastaval.

Det handler ikke om at jeg vil have mere opmærksomhed. Det handler om at jeg ikke føler, eller har lyst til, at tage mig de friheder, på bekostning af andre mennesker, som DB'erne får lov til (og gør), fordi de lægger et så "enormt" arbejde i Fastaval.

Så jeg vil afslutte dette rant, med en bøn til Fastaval og til alle som godt kan lide at føle sig trykke på con: Luk Dirt Buster. Sæt prisen op. Hyr professionel rengøring.

tirsdag, april 11, 2006

Sidste aften før Fastaval

2 flasker sprut til busturen? Tjek
Amerikansk fodbold? Tjek
De fire scenarier jeg skal køre? Tjek
Tøj, der står mål med min hipness? Tjek
Hip hop til turen? Tjek
Hvidt jakkesæt til banketten? Tjek
Nervøsitet og nøkker for Guernica? Tjek
Et par bøger, som jeg alligevel ikke får læst? Tjek
Hudprodukter galore? Tjek
Attitude? Tjek, tjek, tjek.

Så kan Vallen godt komme an.

onsdag, april 05, 2006

Og nu: en akademisk opgave

Guernica har taget uforholdsmæssigt meget af min tid de sidste par måneder. Så meget endda at det er ved at snærpe lidt til med at få skrevet de opgaver jeg skal og få de dispensationer, der er nødvendige for at jeg kan rykke op på overbygningen til efteråret.

Jeg nørkler med lidt forskellige ting lige for tiden. To ting for at være helt præcis:

1: En opgave om sjove negere. Den bliver sandsynligvis opgraderet og afleveret som overbygningsopgave til efteråret, så den behøver jeg ikke at bekymre mig så meget om lige nu. Dog er det den jeg synes er klart sjovest at arbejde med. Den handler som sagt om sjove negere. Eller mere præcist om tricksterfiguren i etniske satireprogrammer (som OPS eller det engelske Curry Nam Nam), om hvordan indvandrerens situation som italesat som stående mellem to kulturer faciliterer nogle ganske unikke subjektpositioner, der giver dem mulighed for at belyse nogle problemstillinger på en ny måde. Interessant nok leger og ironiserer megen etnisk satire over netop denne position som "almost...but not quite" en del af en kultur. Det bliver med en stærk post-kolonial optik og masser af referencer til fransk post-strukturalisme og diskursanalysen. Jeg skal benytte en vidunderlig teoretiker ved navn Homi K. Baba, der er the shit indefor po-ko og rangerer som noget af det mest utilgengægelige jeg nogensinde har læst (jeg var ved at græde da jeg læste hans "DissimiNation" fordi jeg ikke forstod hvad han mente).

2: Den anden opgave er den der er mest oppe ovre. Jeg har INGEN ide om hvad den skal handle om, men faget er "Minoriteter i det nye Europa", så det bliver noget med globalisering og den slags. Faget er meget strukturelt funderet, hvilket ikke lige er min kop the, men det er en meget god øvelse at kigge på indvandringsstatestik og lovgivning i stedet for italesættelser og dekonstruktioner, for en gangs skyld.

Brug vores side

Absurth.dk er oppe og køre igen. Nu med scenariet til download og med flere på vej. Hvis du elsker courier 12 layout, så kan jeg klart anbefale vores scenarier.