onsdag, april 05, 2006

Og nu: en akademisk opgave

Guernica har taget uforholdsmæssigt meget af min tid de sidste par måneder. Så meget endda at det er ved at snærpe lidt til med at få skrevet de opgaver jeg skal og få de dispensationer, der er nødvendige for at jeg kan rykke op på overbygningen til efteråret.

Jeg nørkler med lidt forskellige ting lige for tiden. To ting for at være helt præcis:

1: En opgave om sjove negere. Den bliver sandsynligvis opgraderet og afleveret som overbygningsopgave til efteråret, så den behøver jeg ikke at bekymre mig så meget om lige nu. Dog er det den jeg synes er klart sjovest at arbejde med. Den handler som sagt om sjove negere. Eller mere præcist om tricksterfiguren i etniske satireprogrammer (som OPS eller det engelske Curry Nam Nam), om hvordan indvandrerens situation som italesat som stående mellem to kulturer faciliterer nogle ganske unikke subjektpositioner, der giver dem mulighed for at belyse nogle problemstillinger på en ny måde. Interessant nok leger og ironiserer megen etnisk satire over netop denne position som "almost...but not quite" en del af en kultur. Det bliver med en stærk post-kolonial optik og masser af referencer til fransk post-strukturalisme og diskursanalysen. Jeg skal benytte en vidunderlig teoretiker ved navn Homi K. Baba, der er the shit indefor po-ko og rangerer som noget af det mest utilgengægelige jeg nogensinde har læst (jeg var ved at græde da jeg læste hans "DissimiNation" fordi jeg ikke forstod hvad han mente).

2: Den anden opgave er den der er mest oppe ovre. Jeg har INGEN ide om hvad den skal handle om, men faget er "Minoriteter i det nye Europa", så det bliver noget med globalisering og den slags. Faget er meget strukturelt funderet, hvilket ikke lige er min kop the, men det er en meget god øvelse at kigge på indvandringsstatestik og lovgivning i stedet for italesættelser og dekonstruktioner, for en gangs skyld.

1 Comments:

Anonymous Anonym said...

l?se hele blog, pretty good

5:04 AM  

Send en kommentar

<< Home