Prog-tastic Roskilde Festival

Man kan jo ikke undgå at blive glad over alt det dejlige prog-rock (eller progressive rock om man vil) der kommer på årets Roskilde Festival.

Til de uindviede kan jeg afsløre at prog-rock er en genre med begge ben plantet solidt i halvfjerserne og hovedet på et andet eksistensplan. Den blev pioneret af bands som: Pink Floyd, King Crimson, Yes, Rush og Genesis (før de solgte ud). Genrer er kendetegnet af næsten komiske prætentioner (fx Yes' "Tales of the Topographic Oceans" der handler om en menneskets rejse efter religionen i dets egen sjæl. Og de mener det sgu.), konceptalbums, lyse mandevokaler, lange instrumentalpassager, wannabe-/kvasifilosofiske teksten og en meget seriøs tilgang til musikken. Et af de stedet hvor prog stadig er alive and kicking er i metal, hvilket har resulteret i verdens værste band Dream Theatre.

På Roskilde kommer:

Roger Waters: Tyranen fra Pink Floyd. Manden bag det bedste album nogensinde (Dark Side of the Moon). Manden der ikke har udgivet et "ikke-konceptalbum" siden starten af halvfjerdserne.

Opeth: Dødsmetal med prog tendenser. De lyder som Pink floyd ville gøre hvis de var vokset op i Norge (ja, jeg ved godt Opeth er svenske) og brændt stavkirker til morgenmad.

Coheed & Cambria: Jeg har aldrig hørt dem, men flere steder er de blevet kaldt en moderne udgave af Rush og det kan jo ikke blive meget bedre.

Tool: Kongerne af prætentioner og really serious shit, ofte med en næste postmodernistisk distancerende humor. De lyder som King Crimson der spiller Metallica covers, med alle indstumenter tunet ned til D og bassen og trommerne forrest i lydbilledet.

Det bliver fedt! Jeg skal stå og se tænksom ud til så mange instrumeltalpassager at man slet ikke forstår det, for selvom prog er en forfærdelig og latterlig genre er det stadigvæk noget af det musik jeg hører mest af.