torsdag, marts 23, 2006

Min første sportsskade! (eller: Guernica skrives færdig i smerte)

Jeg har brækket en finger!

Ikke bare sådan et lille tøseknæk, men brækket den ved roden, så hele min venstre hånd gør ondt. Før lægerne satte den på plads sad den cirka 45 grader skævt og man kunne se en fin lille bule i huden, hvor knoglen gerne ville ud. Det gjorde rigtig rigtig ondt og det gør det stadigvæk.

Og hvordan skete det så?

Jeg var i Nørrebroparken med nogle Absurthere og nogle af vores hangarounds, for at spille lidt amerikansk fodbold. Banerne var komplet mudrede og man skøjtede rundt når man skulle gribe en bold. På et tidspunkt kastede Magnus (absurth hangaround, skaterboy og sukkerbamse) en rigtig dårlig bold, som jeg på ingen måde kunne nå. Dog skulle jeg vise mig, spænende frem for at nå bolden, strakte hænderne frem og greb den. Næsten. Den ramte nemlig min finger så skævt at jeg tabte den, skreg i smerte og flåede min hanske af og så min venstre lillefinger stikke ud i en utrolig ubehagelig vinkel.

Min første sportsskade. Og fra football tilmed. Det er lidt sejt.

Men det er også meget irriterende. Jeg mangler lidt på Guernica stadigvæk og det er lige blevet lidt sværere at skrive scenarie med en hånd, der helst ikke vil bevæges. Men fuck det! Hvis Johannes kan skrive med kollapsede lunger, kan jeg sgu godt øde nogle smertestillende piller, bide tænderne sammen og blive færdig med lortet.

Jeg skal have fingeren bundet op i tre uger, hvilket betyder at jeg sikkert har den bundet op på Fastaval. Jeg regner med at få en sympati otto eller noget.

Det værste er næsten alle de ting jeg ikke kan. Jeg kan ikke knappe en skjorte. Jeg kan ikke spille playstation. Jeg kan ikke træne. Men værst af alt: jeg kan ikke sætte mit hår!

5 Comments:

Blogger Anders Frost Bertelsen said...

Det hører med til historien, at da Klaus skriger i smerte tænker jeg med det samme at han har brækket en finger (han brølede virkelig højt). Jeg tænker samtidig at der vil gå mindst 30 sekunder inden han har konstateret det, og for ikke at stå og spilde tiden indtil da, løber jeg over, samler bolden op og kaster den videre til en af vores hangarounds. Ganske rigtigt. Efter et halvt minut konstaterer Klaus skadens omfang og vi sætter kursen mod Bispebjergs smukke faciliteter. Men vi nåede at kaste et par bolde i det halve minut. Yes sir!

1:50 PM  
Blogger morten m jespersen said...

sikke noget pis mester.
Mads har sagt han godt vil give en håndtrold, hvis du har brug for hjælp til den slags.
jeg går ud fra du ikke kan hjælpe med at flytte så?
håber det går i orden så hurtigt som muligt.

moolooo

2:08 PM  
Blogger Magnus Udbjørg said...

Jeg skal med glæde være sponsor på dit første fix heroin hvis det skulle være. nu har jeg jo vinklet din finger, lidt skævt. håber den bliver lige igen. jeg vil helst ikek have siddende på mig at jeg har skamferet i køn mand som dig og specielt ikke når du ikke er en konkurrent...

4:13 PM  
Blogger mads b. said...

Morten, er du en af de sære, sære eksistenser som onanerer med venstre hånd siden du mener Klaus ikke kan klare den slags selv når den højre stadig er fuldt funktionsdygtig?

For hvis du er vil jeg bare lige sige at man bliver blind af det. Og grim. Og der besvarede jeg jo lige mit eget spørgsmål. Men husk, bare fordi man er et nærsynet, pukkelrygget, trafikuheldslignende dværgemisfoster, så kan man jo godt få et lykkeligt omend ensomt liv alligevel.

6:20 PM  
Anonymous Brian said...

Hvordan fanden kan det være sejt at brække en finger når man spiller fodbold?! Du har jo tydeligvis gjort et eller andet helt galt mester. Nåmenøh vi må se om du ikke kan få et sugerør til dine white russians på vallen. Hep!

2:36 PM  

Send en kommentar

<< Home