Man ved at man har et særpræget arbejde når...

...den interne kommunikation sagtens kan lyde "Nej Metro, ikke Fisk, Flæsk! Flæsk! Ikke Fisk! FLÆSK METRO!"

Kære onkel Scott, jeg ønsker mig...

Så er det ved at være draft tid og derfor (men også lidt fordi jeg er syg og ikke kan sove), kommer her en top fem over hvem jeg gerne vil have til Rams i første runde. Jeg har prøvet at være realistisk...

1: Amobi Okoye: Han er desværre på vej op af mange draftboards, så han er nok ikke på brædtet her, men hold da op hvor vil jeg gerne have ham til Rams; specielt med øje på hvor god han kan være om tre år, hvor han i øvrigt kun vil være 23.

2: Jamaal Anderson: Han er tilgengæld på vej ned af mange boards, så han er absolut en mulighed her. Han kunne gå ind i end rotationen sammen med Hall og Adeyanju og med tiden erstatte Little. Hans kombination af atletiske evner, fart og størrelse er freaky og giver ham et enormt potentiale.

3: Adam Carricker: En stor smuk mand, med en forbilledlig arbejdesmoral, der kan bruges som både end og undertackle (og nosetackle hvis han bliver fedet op i et års tid); han er en instant upgrade spiller, der måske ikke har så stort et potentiale som de to over ham.

4: LaRon Landry: Det er mere end usandsynligt at han falder så langt, men hvis han gør, er han den eneste defensive back som ville gøre mig glad (i hvert tilfælde i første runde); han kan det hele og er allerede langt bedre end det vi har på safety nu.

5: Alan Branch: Hvis blot han var konsistent og havde arbejdsmoral, for fysisk er han er uhyre. Som det er nu minder han mig alt for meget om Jimmy "jeg er herredårlig og et megabust" Kennedy som Rams tog i første runde i 2002.

Men hvad vil Rams' trænerstab?

De snakker meget om Carricker og en del om Ted Ginn Jr. Herre typisk Rams: "Vi har et dårligt forsvar, der kostede os playoffs sidste år, men lad os da bruge første valget på en receiver, der ikke kan løbe ruter!". Røvhuller.

Jeg bliver rigtig muggen, hvis det bliver Ginn i første runde. Det ville svare til at ønske sig samlesæt og modeltod og så få bløde pakker over hele linien.

Jeg håber onkel Scott er flink i år...

Flere aversioner

Jeg har fået oparbejdet mig nogle flere aversioner på mit arbejde.

Jeg hader:

Postbude der nikker venligt til mig, når jeg kommer kørende i min bude-uniform. Lad være med det! Der er ikke noget fællesskab mellem os. Vi laver ikke det samme. Det svarer til at en hjemmeværnsmand (ja, det er postbudet) nikkede kammeratligt til en jægersoldat (mig, naturligvis).

Velmenende receptionister, der medfølende påpejer at det må være hårdt at være cykelbud, når jeg kommer vaklende ind i receptionen dækket afi sne eller dryppende af regn. Man kan kun svare kækt så mange gange, inden trangen til bare at skrige "Tror du virkelig, møgluder?!" ind i ansigtet på dem melder sig. Medmindre de er lækre, selvfølgelig...

Refshalevej. Ja, stadigvæk. Den sutter.

Return of de automatisk døråbnere

Blot et ganske kort opfølgningsrant:

De har vundet.

De automatiske døråbnere.

De har spundet mig ind i deres net af dekadent ugidelighed og jeg tror aldrig at jeg slipper ud.

Jeg har flere gange været ude for at stå foran en dør (jeg er stadigvæk grønt bud og møder en del hoveddøre i mit daglige virke), kigge meget forvirret på den, så rundt om den, endda gå lidt rundt i opgangen og kigge febrilsk: Hvor fanden er knappen til den automatiske døråbner? Hvorefter det går op for mig at der blot er tale om en ganske almindelig dør, der betjenes ved hjælp af et håndtag og eventuelt en lås...

Når det sker, dør jeg en lille smule inden i.

Et andet perspektiv på Ungeren

Påstand:

Det mest interessante man kan sætte spørgsmålstegn ved, er de ting som alle tager for givet.

Derfor:

Lad os glemme fjolserne med deres selektive moral og hævede brosten, lad os glemme Ruth og Pias nasale forurettethed, lad os glemme alle moralske og juridiske spørgsmålstegn.

Lad os i stedet snakke lidt om kultur.

Her er alle enige. Fra den mest lukningsliderlige politiker over den velmenende strandvejssocialist til den sortklædte anarkist, udtaler alle at Ungeren er en vigtig del af den københavnske kultur. Det er så accepteret en sandhed at man ikke engang behøver at komme med anden forklaring, end at Ungeren udgør et alternativ.

Undskyld mig. Et alternativ? Ikke siden mine sortklædte teenage dage har jeg accepteret argumentet om at noget er godt bare fordi det er alternativt. Man må da kunne påpege nogle indholdsmæssige kvaliteter, ikke bare at Ungeren ikke er som alt det andet.

Jeg diskuterede Ungeren med min kæreste - der, må jeg indrømme, har en stærk tilknytning til det ekstreme venstreorienterede miljø - forleden; hun mente at den skulle være der, fordi det at den var alternativ og dermed sikrede udvikling.

Det var lige præcis det jeg gerne ville have hun skulle sige, for det er simpelthen forkert. Det eneste jeg kan se Ungeren er alternativ til er til god højkultur.

Ungerens kulturudbud er mangfoldige, men fælles for alle dem jeg har set eller hørt om er en ekstremt bagstræberisk tilgang, en tilgang der kommer af en tilbedelse af weird for the sake of weird og en manglende viden om hvad, der er sket før rent kulturelt.

Der bliver spillet meget punk i Ungeren. Jeg kan godt lide punk. Jeg kan rigtig godt lide hardcore. Men det er sgu ikke cutting edge, det er fra midt 70'erne og de bands jeg har hørt fra Ungeren (tak til Mr. Doomlund) har absolut ikke været i gang med at genopfinde punken eller tilført den noget nyskabende.

De happenings jeg har set fra Ungeren giver mig kun lyst til en ting; nemlig at præsentere deltagerne for et leksikon om kulturhistorie, bede dem slå dadaisme op og så se til i moro, mens det går op for dem at deres kuntneriske udtryk ikke er andet end et plagiat af en kunstnerisk retning, der brændte ud i 1920'erne.

Dadaismen var, som punken, en gigantisk hvirvelvind af et opgør med en hel tradition. Så brændte den ud og kunsten blev aldrig sig selv igen og heri ligger problemet; de såkaldte nyskabende tiltag i ungeren benytter sig af tomme tegn og lånte klæder. De trækker på avant gardens form, men uden at have avant gardens indhold (ja Jonas, det er Barthes); avantgarde/nyskabende tegnet bliver forskudt og henviser ikke længere til andet sin egen artsyness, evigt medieret af den ukritiske gentagelse af at Ungeren er alternativ (ja Jonas, det er Baudrillard).

Ungeren er på mange punkter en højskole: et forsøg på at skabe kultur, udført af folk, der ikke ved særlig meget om kultur. Fred være med det. Ligesom højskoler giver det folk mening i deres liv; så finder de ligesom sig selv og kommer videre.

Men at udnævne en glorificeret højskole til københavns bankende kulturhjerte er at tage munden bare en lille smule for fuld.

Selvfølgelig skal der være et Ungdomshus, lige som der skal være højskoler og pottemager kurser på VUC. Kommunen må gerne støtte det, men som alle disse tiltag er det så kulturelt uinteressant, at folks projekt med at finde sig selv, mens de laver bagstræberiske gentagelser af tidligere kulturelle sejre, i høj grad må være op til dem selv at finansiere.

Kort: Ungerens kultur er faktisk ikke så nyskabende som alle siger, udvikling kan ikke komme fra en evig gentagelse af tegn udsuget for al mening og indhold, højkultur er the shizzle, Klaus Meier er en stolt kulturradikal.

De rigtige vindere...

Lige nu er jeg meget træt og på vej i seng, men jeg vil da lige bemærke at jeg ramte rigtigt på 6 ud af 9 forudsigelser om Oscars. Ikke dårligt.

Det eneste problem er at den pris jeg helst så ske, nemlig Bedste mandlige hovedrolle til Peter O'Toole, ramte ved siden af og i stedet gik til Forest Whitaker. Ærgeligt, både fordi Peter O'Toole giver et smukt, skrøbeligt og personligt portræt af en aldrende skuespiller og fordi det sandsynligvis var den gamle drukmås (og evige Oscar taber) sidste chance for en pris.

Desuden må jeg også nævne at 4 af de store priser til The Departed er lige i overkanten. Bedre er den altså heller ikke...

Oscarvindere

Der er et par timer til årets Oscarshow. Folk der kender mig vil sikkert vide at jeg er stor award show afficionado og derfor, naturligvis, skal ødelægge min dag i morgen, ved at se hele showet i nat.
Jeg vil lige give mine bud på vinderne i de enkelte kategorier.

Bedste film: Babel

Bedste instruktør: Martin Scorcese for The Departed

Bedste mandlige hovedrolle: Peter O'Toole for Venus

Bedste kvindelige hovedrolle: Helen Mirren for The Queen

Bedste mandlige birolle: Alan Arkin for Little Miss Sunshine

Bedste kvindelige birolle: Jennifer Hudson for Dreamgirls

Bedste originale manuskript: Little Miss Sunshine

Bedste adapterede manuskript: The Departed

Bedste udenlandske film: Pan's Labyrinth

Et rant: Automatiske døråbnere

Jeg er begyyndt at arbejde som grønt bud. Det er et arbejde der fører en del ting med sig; og her tænker jeg ikke blot på lederede knæled, et fordoblet madbudget og en utrolig fast røv. Nej, jobbet som grønt bud fører mest af alt nogle forventninger med sig.

Det forventes at man bruger en del af sin arbejdsdag på at sidde på diverse torve i København og kigge efter damer.

Det forventes at man behandler trafikregler som var de - allerhøjest - vejledende.

Det forventes at man ser vildt sammenbidt og macho ud, når man kæmper sig gennem regn og blæst iført kropsnært spandextøj.

Her er jeg fint med.

Desuden forventes det at man får sig nogle aversioner. Det kan ikke undgås, når man bruger otte timer hver dag i Københavns - og omegns - gader. Der er nogle ting man bare automatisk kommer til at hade.

Der er de helt generelle ting som alle cykelbude afskyr:

- Christianiacyklen i alle dens former og afskygninger (man kan jo ikke komme forbi de store skrumler).

- Folk, der insisterer på at tale i telefon mens de cykler.

- Kæreste par der bare elsker hinanden SÅÅÅ højt at de pure nægter at lade gentagende klimt fra en ringklokke skille dem ad på cykelstien.

- Receptionister der ikke er lækre (hvorfor så ansætte dem?)

- Refshalevej

Men man skal også udvikle sine helt egne hadeobjekter, som man kan snakke længe og passioneret om, når man står på et torv med de andre bude (vi forestiller os her at der ikke er nogen damer at kigge på).

Jeg har efter en måneds søgen endelig fået en sådan.

Automatiske døråbnere.

Automatiske døråbnere er det ultimative udtryk for vestlig dekadence. Glem alt om massagepuder, massiv overvægt og tivoliforlystelser. Når dommens dag indtræffer vil det være de automatiske døråbnere, der sender hele den vestlige civilisation ned i Helvedes flammende gruber.

Hvad gør en automatisk døråbner?

Man trykker på en knap, som så låser døren op, således at man kan tage i håndtaget og skubbe (eller trække) i døren indtil den åbner sig.

Den åbner som regel ikke engang døren for en. Den sørger bare for at låse den op.

Hvem er den let overvægtige lyshårede mand, der efter en hård arbejdsdag (sandsynligvis på Nykredit), har tager fat i en ganske almindelig lås med sin højre hånd, drejet den cirka 90 grader således at døren er ulåst og pludselig har kigget vildt frem for sig og tænkt :"Det er simpelthen for meget arbejde det her. Det nanosekund jeg bruger på selv at dreje låsen, kunne jeg bruge til noget meget bedre: skrive kærlighedssonetter til min kone, læse Kafkas samlede værker eller måske bare trykke på en knap som ordner den uoverstielige udfordring som det at låse en dør op".

Jeg ved ikke hvem han var, men han var en fucking idiot.

Det tager ingen tid at låse en dør op. Hvorfor er det så nødvendigt at opfinde en mekanisk anordning, der gør det for en?

Vestlig dekadence mine damer og herrer.

En bøn fra det brændende Nørrebro

Jeg har virkelig sympati Ungdomshuset. Det er en vigtig del af det københavnske kulturliv, der burde blive bevaret og styrket. Det er bare sværere og sværere at bevare den sympati og det billede af Ungeren.

Det er uforståeligt for mig, at man kan udtrykke sin utilfredshed med Ungdomshusets lukning (og sikkert med en masse andre ting), ved at smadre butikker, biler, cykler og endda selve gaden i det område hvor Huset ligger. Jeg ved at Ungdomshusets talsmand har læst filosofi, så begrebet kausalitet er næppe en ukendt størrelse for ham; det virker det som om det er for en del andre af deltagerne i demoen.

Kiosker og farvehandlere er ikke skyld i at jeres hus bliver lukket; så hvorfor fucke dem op?

De cykler og biler, der står parkeret langs Nørrebrogade vil ikke blive brugt ved en eventuel rydning, så hvorfor smadre dem?

Men mest af alt undrer det mig at brugerne af Ungeren ikke i to sekunder hopper ud af deres solipsistiske krævementalitet og ser sig selv udefra. For helt ærligt drenge, hvordan tror I selv at I bliver opfattet af den brede befolkning, af politikerne, af jeres naboer og af en ung akademiker, der engang var sympatisk indstillet overfor jeres sag.

En flok voldelige, maskerede, bevæbnede mennesker i sort tøj, der drager hærgende gennem mit nabolag, imens de smadrer alt, der kommer inden for deres rækkevidde?

De virker som nogle friske unge gutter. Selvfølgelig skal de da have lov til at blive. Lad os give dem et hus. Lad os give dem to. Den form for kultur er da bevaringsværdig og skal støttes.

Ja, i Omvendtland!

Så her kommer min bøn: Kære brugere af Ungdomshuset, vil I ikke godt stoppe med at lægge min bydel i ruiner? Vil I ikke godt lade mig bevare den sidste rest af sympati for jer?

På forhånd tak.

Klaus.

Pingvindomptør

Nu har Munkholt lukket katten ud af sækken og afsløret at han sidder i Otto-komiteen; derfor kan jeg lige så godt afsløre at det gør jeg også. For første gang og vist også som det yngste medlem af årets jury. Jeg har virkelig en god fornemmelse med at skulle læse så mange interessante scenarier og diskutere dem med fem über-kompetente mennesker. Det skal nok blive fedt. Men det skal nok også blive hårdt. Det næste halve år har jeg således en studie, et fuldtidsjob og en tjans som Otto dommer... Min kæreste kommer til at se mig cirka en gang om måneden...