onsdag, februar 01, 2006

Man skulle tro jeg var død...

...når jeg nu ikke har fået skrevet på bloggen i over en måned.

Det handler mest af alt om manglende selvdisciplin, ikke en frygt for ikke at være relevant. Jeg er verdens dårligste til at sætte mig ned og formulere ting jeg allerede har tænkt (hvilket gør mig til en rimelig ukoordineret scenarie- og opgaveskriver).

I den sidste måned er der sket en del. Jeg er fx flyttet sammen med min kæreste; nu vil tiden så vise om det har været et klogt træk, men der er i hvert tilfælde gået meget tid fra scenarieskrivningen, med at forsøge at flytte alle tingene fra Helenes tre-værelses lejlighed ind i min toværelses. Det er næsten ved at lykkes. Mit hjem er nu fyldt med blomster og afrikansk nick nack, mit køleskab med grønsager og mit køkkenskab med couscous og tørrede kikærter. Ikke mit valg, jeg er mere til børstet stål og svinekød, men hvad gør man ikke for dem man elsker...