Spilteknik
Jeg går da helt amok i poster i aften. Tre på en halv time. Det er nok fordi jeg ikke har ferie længere og derfor burde både læse til mit studie og skrive scenarie. Viva overspringshandlinger!
Guernica indeholder ikke spilmekanik (i den defination jeg har lavet i en foregående post). Der er ingen tilfældighedsgenerator. Ingen kort. Men der er spiller indflydelse (for to af spillerne). Det bliver gjort ved at scenariet er delt op i fire akter. Begge spillere har en side med ting de kan bringe i spil: scener de kan sætte, breve de kan bringe i spil, bipersoner der kan optræde etc. I hver akt kan de bringe tre af disse i spil (eller finde på en tilsvarende ting). De snakker naturligvis med spil-lederen først om det er en god ide. Jeg har også overvejet at de får en ny side hver akt, så længe der bare er langt flere ting at bringe i spil end de kan nå.
Konceptet skulle gerne betyde at de tre "franskbrødsspillere" kan opretholde en udbrudt fiktion at interagere i. Når de to "indflydelsesrige" spillere vil sætte en scene eller bringe noget i spil træder de ud af fiktionen (hvor de spiller vigtige bipersoner) og konfererer hurtigt med spil-lederen, der sørger for at implementere deres ide med det samme (mere eller mindre).
Der er således ikke nogen stokastisk procedure, der skaber spilstop og bryder flowet for de tre franskbrødsspillere, men de to andre spillere har muligheden for at påvirke scenariet og drive det fremad, sørge for en hvis mængde drama.
Jeg kalder det spilteknik. Det er ikke spilmekanik. Det kan nogle andre ting: det kan opretholde en fiktion, samtidig med at nogle spillere får indflydelse på et ekstra-fiktionelt plan. Det kan ikke give samme indflydelse og protagonisering som spilmekanik kan (se nedenfor), men det kan fastholde en forfatterskabt vision, samtidig med at spillerne ikke er marionetter.
Guernica indeholder ikke spilmekanik (i den defination jeg har lavet i en foregående post). Der er ingen tilfældighedsgenerator. Ingen kort. Men der er spiller indflydelse (for to af spillerne). Det bliver gjort ved at scenariet er delt op i fire akter. Begge spillere har en side med ting de kan bringe i spil: scener de kan sætte, breve de kan bringe i spil, bipersoner der kan optræde etc. I hver akt kan de bringe tre af disse i spil (eller finde på en tilsvarende ting). De snakker naturligvis med spil-lederen først om det er en god ide. Jeg har også overvejet at de får en ny side hver akt, så længe der bare er langt flere ting at bringe i spil end de kan nå.
Konceptet skulle gerne betyde at de tre "franskbrødsspillere" kan opretholde en udbrudt fiktion at interagere i. Når de to "indflydelsesrige" spillere vil sætte en scene eller bringe noget i spil træder de ud af fiktionen (hvor de spiller vigtige bipersoner) og konfererer hurtigt med spil-lederen, der sørger for at implementere deres ide med det samme (mere eller mindre).
Der er således ikke nogen stokastisk procedure, der skaber spilstop og bryder flowet for de tre franskbrødsspillere, men de to andre spillere har muligheden for at påvirke scenariet og drive det fremad, sørge for en hvis mængde drama.
Jeg kalder det spilteknik. Det er ikke spilmekanik. Det kan nogle andre ting: det kan opretholde en fiktion, samtidig med at nogle spillere får indflydelse på et ekstra-fiktionelt plan. Det kan ikke give samme indflydelse og protagonisering som spilmekanik kan (se nedenfor), men det kan fastholde en forfatterskabt vision, samtidig med at spillerne ikke er marionetter.
posted by KlausMeier at 12:22 AM
2 Comments:
Spilmekanik vs spilteknik.
Interessant opdeling du laver her. Ifølge den, hvad ville du kalde de små fortællinger i DBVI? Det er i hvert fald ikke mekanik (ingen stokastisk procedure), men det opretholder ikke fiktionen, som du nævner som et kendetegn ved din spilteknik. Er det så noget helt tredje? Jeg hælder til at kalde det spilteknik (ud fra de defintioner), men det holder ikek helt.
De små fortællinger eksisterer jo stadigvæk indenfor rammefortællingens fiktion; at der rent spilteknisk er nogle fiktionsbrug er for mig at se ligegyldigt (det er der jo hele tiden i det meste rollespil).
Send en kommentar
<< Home