Dommens dag/Den yderste dag
(Fastaval 2000)
Mit første scenarie. Min store skam. Min evige undskyldning. Jeg var jo kun 18 år. Men det er fandeme et dårligt scenarie stadigvæk.
Scenariet handler om en lille fundamentalistisk kristen gruppe, der venter på Dommedag på en afsidesliggende ranch. Jeg mener også at der er en stor komet på vej imod jorden og vist også nogle vage hentydninger til Nostradamus (jeg var rimelig nede med det pseudookkulte da jeg var 18). Under alle omstændigheder ender det med at jorden går under og de syv spilpersoner enten bliver frelst eller forbandet til Helvedes ild.
Hver spilperson er bygget op om en af de syv dødssynder. Gennem scenariet bliver de så fristet af Djævelen og forsøgt frelst af Gud. Og det er det. Det er virkelig prototypen på et dårligt intrigescenarie, hvor karakterernes intriger er påklistrede og meningsløse og der ikke er nogen ordentlig struktur eller virkemidler til at få intrigerne frem i lyset.
Scenariet bærer præg af at jeg ikke havde læst et eneste scenarie før jeg skrev det og derfor ikke har det store begreb om hvordan sådan en karl egentlig er skruet sammen. Fx er der en eklatant mangler på virkemidler og hjælp til spil-lederen, der egentlig kun har nogle far out hændelser, der kører på karakterernes fortid, at støtte sig til.
Karaktererne er forfærdelige og er tydeligvis skrevet af en teenager, der synes de der dødssynder er rimelig crazy ass fede, så de er hverken troværdige, velskrevne eller fungerer som gruppe.
Jeg havde virkelig intet begreb om hvad jeg lavede, da jeg skrev scenariet; mange af tingene er skrevet i sidste øjeblik og det hele lugter langt væk af en uoriginal ide (jeg var fuldstændig forgabt i Frederik Berg Olsens "Deo Gratias" da jeg skrev det), der er virkelig dårligt udført.
Overraskende nok fik scenariet en fjerdeplads i publikumskonkurrencen. Mest fordi det kun kørte med to hold. Jeg havde som sagt ingen ide om hvor meget arbejde det tager at skrive et godt scenarie og var derfor overbevist om at jeg ville blive nomineret til både det ene og det andet. Jeg var vildt skuffet da jeg ikke blev nomineret til noget og min lidt ældre ven Mads L. Brynnum rent faktisk vandt en pris (Juryens Specialpris for "Elysium").
Heldigvis har jeg ikke nogen kopi af scenariet, hverken digitalt eller i papir, så dets skam hænger kun over mig, fra de som har spillet det.
Grunden til at det har to navne er at det kørte under navnet "Dommens dag" til en lille con i Hillerød (juleconnen Confekt IIa) og under navnet "Den yderste dag" til Fastaval 2000.
Mit første scenarie. Min store skam. Min evige undskyldning. Jeg var jo kun 18 år. Men det er fandeme et dårligt scenarie stadigvæk.
Scenariet handler om en lille fundamentalistisk kristen gruppe, der venter på Dommedag på en afsidesliggende ranch. Jeg mener også at der er en stor komet på vej imod jorden og vist også nogle vage hentydninger til Nostradamus (jeg var rimelig nede med det pseudookkulte da jeg var 18). Under alle omstændigheder ender det med at jorden går under og de syv spilpersoner enten bliver frelst eller forbandet til Helvedes ild.
Hver spilperson er bygget op om en af de syv dødssynder. Gennem scenariet bliver de så fristet af Djævelen og forsøgt frelst af Gud. Og det er det. Det er virkelig prototypen på et dårligt intrigescenarie, hvor karakterernes intriger er påklistrede og meningsløse og der ikke er nogen ordentlig struktur eller virkemidler til at få intrigerne frem i lyset.
Scenariet bærer præg af at jeg ikke havde læst et eneste scenarie før jeg skrev det og derfor ikke har det store begreb om hvordan sådan en karl egentlig er skruet sammen. Fx er der en eklatant mangler på virkemidler og hjælp til spil-lederen, der egentlig kun har nogle far out hændelser, der kører på karakterernes fortid, at støtte sig til.
Karaktererne er forfærdelige og er tydeligvis skrevet af en teenager, der synes de der dødssynder er rimelig crazy ass fede, så de er hverken troværdige, velskrevne eller fungerer som gruppe.
Jeg havde virkelig intet begreb om hvad jeg lavede, da jeg skrev scenariet; mange af tingene er skrevet i sidste øjeblik og det hele lugter langt væk af en uoriginal ide (jeg var fuldstændig forgabt i Frederik Berg Olsens "Deo Gratias" da jeg skrev det), der er virkelig dårligt udført.
Overraskende nok fik scenariet en fjerdeplads i publikumskonkurrencen. Mest fordi det kun kørte med to hold. Jeg havde som sagt ingen ide om hvor meget arbejde det tager at skrive et godt scenarie og var derfor overbevist om at jeg ville blive nomineret til både det ene og det andet. Jeg var vildt skuffet da jeg ikke blev nomineret til noget og min lidt ældre ven Mads L. Brynnum rent faktisk vandt en pris (Juryens Specialpris for "Elysium").
Heldigvis har jeg ikke nogen kopi af scenariet, hverken digitalt eller i papir, så dets skam hænger kun over mig, fra de som har spillet det.
Grunden til at det har to navne er at det kørte under navnet "Dommens dag" til en lille con i Hillerød (juleconnen Confekt IIa) og under navnet "Den yderste dag" til Fastaval 2000.
posted by KlausMeier at 5:03 PM
3 Comments:
Ah - det var dig der skrev det scenarie, Klaus. Skægt, det anede jeg ikke.
Jeg spillede det på Fastaval, og husker det som én af de gode oplevelser på den 'Val. Jeg spillede en-eller-anden ond gut der prøvede at narre de andre til at falde. Havde det sjovt med at skabe spil og ødelagde sikkert også en del for de andre.
Men jeg husker at det var en af de spiloplevelser der gav mig lyst til at prøve at være spilleder på de efterfølgende Valler. Vallen var jo ellers lidt farlig dengang.
Den yderste dag. En af de gode spiloplevelser fra min første fastaval.
Jeg spillede jo, selvfølgelig, homorollen som var tiltrukket af den strålende profet. Vi havde to gm´er som gav den gas og en ganske udemærket gruppe.
Det var et af de scenarier som jeg helt sikkert ville få en helt anderledes oplevelse med i dag, men som den gang var just right - åh sikke tider.
Jeg husker endda at rose en lidt kejtet ung mand med løse håndled for hans glimrende scenarie til en def-cafe foråret efter. Du har sgu´ forandret dig på mange måder siden da Klaus, men din umiddelbare glæde ved at blive rost har du heldigvis ikke aflagt dig.
I øvrigt fedt at kunne kommentere på vores gamle dage. Når jeg ser Tobias og min egen kommmentar er det jo næææææsten som at læse en Merlin artikel.
Send en kommentar
<< Home