Return of de automatisk døråbnere

Blot et ganske kort opfølgningsrant:

De har vundet.

De automatiske døråbnere.

De har spundet mig ind i deres net af dekadent ugidelighed og jeg tror aldrig at jeg slipper ud.

Jeg har flere gange været ude for at stå foran en dør (jeg er stadigvæk grønt bud og møder en del hoveddøre i mit daglige virke), kigge meget forvirret på den, så rundt om den, endda gå lidt rundt i opgangen og kigge febrilsk: Hvor fanden er knappen til den automatiske døråbner? Hvorefter det går op for mig at der blot er tale om en ganske almindelig dør, der betjenes ved hjælp af et håndtag og eventuelt en lås...

Når det sker, dør jeg en lille smule inden i.