fredag, april 28, 2006

De pinlige Hillerødscenarier (og et enkelt aflyst)

"Rub, stub og to rygende klejner" (Confekt IIA) og "Kannibal Nonnerne fra Helvede vender tilbage" (Confekt IIB). Navnene siger vist det hele. Forfærdelige komediescenarier, der mest af alt minder om systemløst Toon. Fyldt med mærkelig, meningsløse påfund og ungdommelig crazy humor. Jo mindre der siges om dem, jo bedre. De findes heldigvis heller ikke længere i nogen som helst formater.

"Er du mors lille dreng?" er det aflyste scenarie. Det skulle være den store terapeutiske behandling af mine forældres skilsmisse. Det skulle være grum, realistisk og vedkommede. Men jeg kunne ikke skrive det. Havde ikke nogen ide til hvad det egentlig skulle handle om, udover det var noget med skilsmisser. Jeg tror ikke jeg har fået skrevet en eneste linie på det. Sad bare og kiggede tomt ind på computerens hvide skærm. Det er måske meget godt, det ville være blevet navlepillede og selvudstillende, uden at bidrage med noget interessant rollespil.

Nu er de virkelig forfærdelige scenarier af vejen og næste post kommer til at handle om et scenarie, der skønt det er dårligt, er head and shoulders over, hvad jeg havde skrevet før.

3 Comments:

Blogger morten m jespersen said...

det er ikke for sent! skriv det til næste års val. Så skal jeg også nok skrive et om da mine forældre gik fra hinanden, det er vel 25 år siden, så det bliver nok noget med tågede flashbacks...

2:07 PM  
Blogger munkholt said...

Rent statitisk, så er der en stor målgruppe for hvem det kunne være relevant (eller ubehageligt).

2:45 PM  
Anonymous Anonym said...

Stor kunst, at kun lave titlerne. Vi fylder i fantasien ud med Utrolige Scenarier Vi Aldrig Kommer At Spille (dermed er de immaculate).

2:04 PM  

Send en kommentar

<< Home