Påstand:
Det mest interessante man kan sætte spørgsmålstegn ved, er de ting som alle tager for givet.
Derfor:
Lad os glemme fjolserne med deres selektive moral og hævede brosten, lad os glemme Ruth og Pias nasale forurettethed, lad os glemme alle moralske og juridiske spørgsmålstegn.
Lad os i stedet snakke lidt om kultur.
Her er alle enige. Fra den mest lukningsliderlige politiker over den velmenende strandvejssocialist til den sortklædte anarkist, udtaler alle at Ungeren er en vigtig del af den københavnske kultur. Det er så accepteret en sandhed at man ikke engang behøver at komme med anden forklaring, end at Ungeren udgør et alternativ.
Undskyld mig. Et alternativ? Ikke siden mine sortklædte teenage dage har jeg accepteret argumentet om at noget er godt bare fordi det er alternativt. Man må da kunne påpege nogle indholdsmæssige kvaliteter, ikke bare at Ungeren ikke er som alt det andet.
Jeg diskuterede Ungeren med min kæreste - der, må jeg indrømme, har en stærk tilknytning til det ekstreme venstreorienterede miljø - forleden; hun mente at den skulle være der, fordi det at den var alternativ og dermed sikrede udvikling.
Det var lige præcis det jeg gerne ville have hun skulle sige, for det er simpelthen forkert. Det eneste jeg kan se Ungeren er alternativ til er til god højkultur.
Ungerens kulturudbud er mangfoldige, men fælles for alle dem jeg har set eller hørt om er en ekstremt bagstræberisk tilgang, en tilgang der kommer af en tilbedelse af weird for the sake of weird og en manglende viden om hvad, der er sket før rent kulturelt.
Der bliver spillet meget punk i Ungeren. Jeg kan godt lide punk. Jeg kan rigtig godt lide hardcore. Men det er sgu ikke cutting edge, det er fra midt 70'erne og de bands jeg har hørt fra Ungeren (tak til Mr. Doomlund) har absolut ikke været i gang med at genopfinde punken eller tilført den noget nyskabende.
De happenings jeg har set fra Ungeren giver mig kun lyst til en ting; nemlig at præsentere deltagerne for et leksikon om kulturhistorie, bede dem slå dadaisme op og så se til i moro, mens det går op for dem at deres kuntneriske udtryk ikke er andet end et plagiat af en kunstnerisk retning, der brændte ud i 1920'erne.
Dadaismen var, som punken, en gigantisk hvirvelvind af et opgør med en hel tradition. Så brændte den ud og kunsten blev aldrig sig selv igen og heri ligger problemet; de såkaldte nyskabende tiltag i ungeren benytter sig af tomme tegn og lånte klæder. De trækker på avant gardens form, men uden at have avant gardens indhold (ja Jonas, det er Barthes); avantgarde/nyskabende tegnet bliver forskudt og henviser ikke længere til andet sin egen artsyness, evigt medieret af den ukritiske gentagelse af at Ungeren er alternativ (ja Jonas, det er Baudrillard).
Ungeren er på mange punkter en højskole: et forsøg på at skabe kultur, udført af folk, der ikke ved særlig meget om kultur. Fred være med det. Ligesom højskoler giver det folk mening i deres liv; så finder de ligesom sig selv og kommer videre.
Men at udnævne en glorificeret højskole til københavns bankende kulturhjerte er at tage munden bare en lille smule for fuld.
Selvfølgelig skal der være et Ungdomshus, lige som der skal være højskoler og pottemager kurser på VUC. Kommunen må gerne støtte det, men som alle disse tiltag er det så kulturelt uinteressant, at folks projekt med at finde sig selv, mens de laver bagstræberiske gentagelser af tidligere kulturelle sejre, i høj grad må være op til dem selv at finansiere.
Kort: Ungerens kultur er faktisk ikke så nyskabende som alle siger, udvikling kan ikke komme fra en evig gentagelse af tegn udsuget for al mening og indhold, højkultur er the shizzle, Klaus Meier er en stolt kulturradikal.
