Et rant: Automatiske døråbnere

Jeg er begyyndt at arbejde som grønt bud. Det er et arbejde der fører en del ting med sig; og her tænker jeg ikke blot på lederede knæled, et fordoblet madbudget og en utrolig fast røv. Nej, jobbet som grønt bud fører mest af alt nogle forventninger med sig.

Det forventes at man bruger en del af sin arbejdsdag på at sidde på diverse torve i København og kigge efter damer.

Det forventes at man behandler trafikregler som var de - allerhøjest - vejledende.

Det forventes at man ser vildt sammenbidt og macho ud, når man kæmper sig gennem regn og blæst iført kropsnært spandextøj.

Her er jeg fint med.

Desuden forventes det at man får sig nogle aversioner. Det kan ikke undgås, når man bruger otte timer hver dag i Københavns - og omegns - gader. Der er nogle ting man bare automatisk kommer til at hade.

Der er de helt generelle ting som alle cykelbude afskyr:

- Christianiacyklen i alle dens former og afskygninger (man kan jo ikke komme forbi de store skrumler).

- Folk, der insisterer på at tale i telefon mens de cykler.

- Kæreste par der bare elsker hinanden SÅÅÅ højt at de pure nægter at lade gentagende klimt fra en ringklokke skille dem ad på cykelstien.

- Receptionister der ikke er lækre (hvorfor så ansætte dem?)

- Refshalevej

Men man skal også udvikle sine helt egne hadeobjekter, som man kan snakke længe og passioneret om, når man står på et torv med de andre bude (vi forestiller os her at der ikke er nogen damer at kigge på).

Jeg har efter en måneds søgen endelig fået en sådan.

Automatiske døråbnere.

Automatiske døråbnere er det ultimative udtryk for vestlig dekadence. Glem alt om massagepuder, massiv overvægt og tivoliforlystelser. Når dommens dag indtræffer vil det være de automatiske døråbnere, der sender hele den vestlige civilisation ned i Helvedes flammende gruber.

Hvad gør en automatisk døråbner?

Man trykker på en knap, som så låser døren op, således at man kan tage i håndtaget og skubbe (eller trække) i døren indtil den åbner sig.

Den åbner som regel ikke engang døren for en. Den sørger bare for at låse den op.

Hvem er den let overvægtige lyshårede mand, der efter en hård arbejdsdag (sandsynligvis på Nykredit), har tager fat i en ganske almindelig lås med sin højre hånd, drejet den cirka 90 grader således at døren er ulåst og pludselig har kigget vildt frem for sig og tænkt :"Det er simpelthen for meget arbejde det her. Det nanosekund jeg bruger på selv at dreje låsen, kunne jeg bruge til noget meget bedre: skrive kærlighedssonetter til min kone, læse Kafkas samlede værker eller måske bare trykke på en knap som ordner den uoverstielige udfordring som det at låse en dør op".

Jeg ved ikke hvem han var, men han var en fucking idiot.

Det tager ingen tid at låse en dør op. Hvorfor er det så nødvendigt at opfinde en mekanisk anordning, der gør det for en?

Vestlig dekadence mine damer og herrer.