fredag, november 10, 2006

Ting jeg gerne vil sige inden jeg dør...

På en bytur for et par uger siden blev det diskuteret hvilket sætninger man gerne vil have sagt inden man dør. Ikke nødvendigvis som sine sidste bevingede ord, men blot på et tidspunkt i ens, hvis man skal tage sætningerne for gode varer, ganske begivenhedsrige liv.

Jeg ville fx gerne nå at sige:

- "Hvad mener du med at det ikke lade sig gøre? Det er min produktion, jeg bestemmer hvad der kan lade sig gøre! Jeg kan ikke skabe, når du stiller dig i vejen for min kreative proces! Du er fyret! Dig med med kablerne... Hvad kigger du på?! Du er fyret! I er alle sammen fyret!!! ...Jeg er i min trailer..."

- "...Nu er problemstillingen jo ikke så simpel som du søger at gøre den til; som jeg skriver i min seneste bog om emnet, så..."

- "Ræk mig min Remington, boy; jeg kan sagtens ramme elefanten herfra"

- "Nu skal du høre Lise. Jeg kan desværre ikke give dig mere end 6 i Religion, men jeg ved at du skal bruge mindst et 8-tal for at have gennemsnittet til at komme ind på medicinstudiet, så måske kunne vi finde ud af noget... Den ene tjeneste er jo den anden værd..."

Ud af dette kan man så udlede at jeg gerne vil være enten prætentiøs kunstner, ekspert i et DR2 program, storvildtsjæger eller en gymnasielærer med en lettere ramponeret moral... Jeg vil naturligvis helst nå alle fire ting.

Nogen af drengene spædede til med følgende sætninger:

- "Hold kæft, hvor er alle jeres fisser stramme!" - Theis Doomlund

- "Post-modernisme? Jeg ved ikke om jeg decideret tænkte på post-modernisme da jeg skrev bogen, den var faktisk mere tænkt som..." - Trier

- "Det her gør mere ondt på mig end på mig..." - Trier