mandag, februar 26, 2007

De rigtige vindere...

Lige nu er jeg meget træt og på vej i seng, men jeg vil da lige bemærke at jeg ramte rigtigt på 6 ud af 9 forudsigelser om Oscars. Ikke dårligt.

Det eneste problem er at den pris jeg helst så ske, nemlig Bedste mandlige hovedrolle til Peter O'Toole, ramte ved siden af og i stedet gik til Forest Whitaker. Ærgeligt, både fordi Peter O'Toole giver et smukt, skrøbeligt og personligt portræt af en aldrende skuespiller og fordi det sandsynligvis var den gamle drukmås (og evige Oscar taber) sidste chance for en pris.

Desuden må jeg også nævne at 4 af de store priser til The Departed er lige i overkanten. Bedre er den altså heller ikke...

søndag, februar 25, 2007

Oscarvindere

Der er et par timer til årets Oscarshow. Folk der kender mig vil sikkert vide at jeg er stor award show afficionado og derfor, naturligvis, skal ødelægge min dag i morgen, ved at se hele showet i nat.
Jeg vil lige give mine bud på vinderne i de enkelte kategorier.

Bedste film: Babel

Bedste instruktør: Martin Scorcese for The Departed

Bedste mandlige hovedrolle: Peter O'Toole for Venus

Bedste kvindelige hovedrolle: Helen Mirren for The Queen

Bedste mandlige birolle: Alan Arkin for Little Miss Sunshine

Bedste kvindelige birolle: Jennifer Hudson for Dreamgirls

Bedste originale manuskript: Little Miss Sunshine

Bedste adapterede manuskript: The Departed

Bedste udenlandske film: Pan's Labyrinth