Min Roskilde

Mine venner udbreder sig om alle de interessante bands de skal ind og se på Roskilde Festivalen. Det skal helst være komplet ukendt og kun udgivet som 7" på et nu lukket belgisk undergrundslabel, før de gider at se det. Jeg ved godt jeg er crazy, men jeg kan godt lide musik, lavet af folk, der rent faktisk kan finde ud af det (lo-fi og skramlet, to af de store plus ord i indieklubben, er jo bare eufemismer for dårligt spillet/produceret).

Derfor kommer der en gennemgang af min Roskilde her, hvor jeg rent faktisk nævner bands som andre folk også kender.

Der er nogle bands som jeg vil græde hvis jeg misser, nogen jeg ret gerne vil se og så en masse som jeg er nysgerrig overfor (ofte mine venner mere eller mindre obskure anbefalinger).

Den første kategori (de allervigtigste):

Franz Ferdinand

Fordi det bliver en fest. Jeg så dem for et par år siden og de giver den gas live. Desuden kommer der til at være mange små søde wannabe indierock/flipper tøser og det kan jeg jo ikke sige nej til.

Guns n' Roses

Okay, jeg tror stadigvæk de melder afbud i sidste øjeblik (igen), men jeg håber virkelig at de kommer. De har lavet nogen af de bedste hardrock numre nogensinde og jeg har været vild med dem, siden min storebror for snart 15 år siden altid havde dem kørende på fuld knald. Jeg prøver at lade være med at forvente andet end en totalt udbrændt Axl Rose og nogle ukendt gæstemusikere. Men jeg skal fandeme se det alligevel.

Immortal Technique

Verdens vredeste hip hopper, der ikke er så pjanket med USA. Jeg skal nikke med hovedet, kaste håndtegn og nyde hvor god en MC han egentlig er (manden har et vidunderligt rim på The Wolfowich doktrine, så bliver det ikke meget bedre).

Kaizers Orchestra

Jeg har efterhånden misset en del koncerter med dem, så i år skal det være. Jeg skal derop sammen med alle mine gøglervenner og så skal der ellers danses. Jeg håber bare ikke de spiller for meget fra Maestro, for det er fandeme et lortealbum.

Opeth

Progressiv svensk dødsmetal. Det lyder ikke så fedt, men det er fantastisk. Alle musikerne er virtuoser, uden at det bliver wank. Desuden har de nogle overgange fra akustisk folk til full on dødsmetal, som jeg gerne vil se hvordan de laver live.

Primal Scream

Sidste gang de var på Roskilde var gået kold og fik ikke set dem, så i år skal det være. De kan lave en hel koncert, hvor stort set ingen af numrene lyder som om det er det samme band, da de mere eller mindre genopfinder sig selv med hvert album. Forhåbentlig spiller de en masse fra deres vrede og støjende Xtrmntr album.

Scissor Sisters

Så er der fest. Temmelig homoseksuel fest, javist, men en fest ikke desdo mindre. Desuden tror jeg de giver den gas på scenen; jeg forestiller mig en uhellig blanding af David Bowie (da han var Ziggy) og Village People.

Tool

Da jeg var 20 år hørte jeg ikke andet end Tool (stort set). Nu er jeg blevet lidt mindre pubertær og kan måske godt se, at det ikke er så fandens dybt at det gør noget, men de er fandeme dygtige stadigvæk. Desuden skal jeg derind med AFB og Tude Morten, så det skal nok blive fedt. Men deres nye album er godt nok ikke særlig fantastisk, så lad os håbe at de også giver os de gamle klassikere.

Roger Waters

Progrockens svar på Jacob Schmidt-Madsen. Konge af konceptalbums. Han kommer ikke og giver en koncert, næ, han kommer og opfører Dark Side of the Moon. Han er så vidunderlig prætentiøs. Desuden er Pink Floyd det bedste band i verden og Dark Side er deres bedste album. Punktum.

Wolfmother

De lyder som Led Zeppelin, der knepper Black Sabbath, mens Deep Purple tager LSD i baggrunden. Det er tung halvfjerdser rock når det er bedst, samtidig med at det er vanvittigt catchy. Drengene (dem der ikke har blogs, men tilgengæld har testikler) og jeg skal alle sammen derned og rocke.

Den anden kategori (de ret vigtige)

Arctic Monkeys: For at se dem falde på deres overhypede røve.
Coheed & Cambria: Fordi prog rock er fedt.
Deftones: Det er god metal og forhåbentlig kommer Maynard fra Tool og synger en duet.
Dälek: Støj er godt. Hip hop er godt. Hip hop blandet med øresønderrivende støj er rigtig godt.
Front 242: Jeg er jo gammel industrial afficionado, selvom de er lidt for dansable efter min smag.
L.O.C.: Den bedste danske mainstream rapper, både hvad angår tekster og flow.
Lady Sovereign: Grime er sådan en smuk genre.
Looptroop: Jeg har aldrig hørt dem, men har fået dem anbefalet og det lyder fedt.
Morrisey: For at grine af mine venner der står og tuder og kigger på deres sko.
Placebo: For at genopleve de gode gamle dage, da jeg også gik med neglelak.
Raconteurs: Med de musikere kan det jo aldrig blive helt dårligt.
The Streets: Deres nye er temmelig poppet, men det er stadigvæk fedt.
The Strokes: Var hypede for nogle år siden, men er faktisk et godt solidt rockband.
Tech Ni9e: Jeg kan jo godt lide hip til det hop, specielt med så fedt et flow.
Jens Unmack: Fordi jeg er kæmpe Loveshop fan.
Kanye West: Superproduceren er faktisk også en okay rapper.

Desuden håber jeg at få tid til at kigge på: Amplifier, Barra Head, Birdy Nam Nam, Burst, Clap Your Hans Say Yeah, Coldcut, Deus, The Ex, Happy Mondays, Hatesphere, JR Ewing, Kashmir, Lagwagon, Magtens Korridorer, Babar Luck, Menfolk, Pharoche Monarch, Purified in Blood, Rumpistol, Shout Out Louds, Sigur Ros, Spleen United, Under Byen og Volbeat.

To koncerter jeg tilgengæld vil søge at undgå for enhver pris er Bob Dylan (han har været død i 15 år og selv da han var i live kunne han ikke synge) og Bullet for My Valentine (Nu metal møder emo og rammer lige i hjertet på alle 16 årige wannabe freaks med sorte t-shirts og grimt hår).